Teambuilding, strategiudvikling, øget trivsel og stærke fællesskaber gennem blandt andet autentisk storytelling.
Udgangspunktet kan være forskelligt, men et centralt delmål vil i udgangspunktet være at udarbejde et narrativ og en strategisk fortælling om det, som er i fokus for deltagerne.
Forløbet vil typisk indeholde vandreture og andre outdooraktiviteter med fokus på fællesskab, teambuilding og trivsel samt forskellige workshopaktiviteter. Basen vil være i naturskønne rammer som fx på Karpenhøj Naturcenter i Mols Bjerge, Dollerup Bakker ved Hald Hovedgaard eller Kirsebærgården i Odsherred.
Bestyrelsen i Havkajakroerne
"Vi blev i smukke omgivelser ved Hald Sø ledt på vej i vores egen historie, vores formål og værdier og fandt frem til en ny, fælles forståelse af det, der definerer os. Samtalerne på vandreturen blev godt faciliteret af Trine og bagefter samlet på fineste vis til det, der blev vores grundfortælling og kommunikationsstrategi".
Naturen bringer os tættere på hinanden
Møder udenfor
Ryk dagsordenen ud i naturen
om ikke det kunne være frugtbart og inspirerende at skifte kontorlandskabet ud med naturens rum.
Lad os kigge på dagsordenen sammen og tilrettelægge rammer
og indhold, der får mødet til at slå gnister, idéer til at flyve og arbejdsglæden til at blomstre.
”Vi ville som team have noget, der ikke var fra den gængse hyldevare. En ramme, der var unik, og som kunne blive et minde, der ville stå skarpt i vores erindring. Og med et indhold, der betød, at medarbejderne blev hørt og prioriterede.
Vandringen ved Hald sø og Dollerup Bakker i det smukke efterår fik det bedste frem i os alle, og vi blev den dag samlet som ét kontor omkring et vigtigt fælles mindset.
Varmen fra fællesskabet og bålet luner stadig her et år efter”.
(Maria Friis, chefjurist i Ankestyrelsen)
Peter Bredsdorff-Larsen, ledelseskonsulent
"Det er godt at sætte en pind i hverdagens centrifuge, når man skal tænke nye tanker og skabe rum for dialog. Vores gruppe havde brug for et kærligt spark, og vi oplevede turen med Trine som en helt perfekt ramme for gode snakke og udveksling af holdninger og nye perspektiver, der kan styrke vores sammenhold i årene fremover".
Skræddersyet storywalkformat
Formatet og det præcise indhold af et storywalkforløb kan variere alt efter behov og øvrige formål med en storywalkproces. På nogle forløb vil det faglige og strategiske fylde en del. På andre er det mere samværet og fællesskabet, der er i fokus.
Er man en ledergruppe eller et projektteam kan et 2-dags forløb med én lang vandretur, teamaktiviteter og en workshop på dag 2, være et ønskeligt format.
Er man en en enkelt leder eller solovirksomhed kan et længere coachingforløb bestående af fx 5 vandreture være løsningen, hvor der også bliver plads til ens personlige udvikling gennem en personlig lederfortælling.
Fælles for alle storywalks er præmissen om, at kontorlandskabet i centrale dele af processen skiftes ud med naturens landskaber i ønsket om at udvikle stærkere og mere bæredygtige strategier, fortællinger og fællesskaber - baseret på det nærvær, den opmærksomhed og den åbenhed, som ophold og bevægelse i naturen aktiverer.
Alle formater vil desuden kunne koble sig på opfølgningstiltag fra Trine med henblik på fx den konkrete udarbejdelse og færdiggørelse af en samlende kernefortælling.