"Man kommer langt på et Storywalk-Retreat; både ud i den skønne danske natur og ind i sig selv. Vandring med intense samtaler, stilletid og skrivepauser, hav- og skovbad, samt yoga og aftenbål bragte mig igennem en dyb refleksionsproces, og jeg kom hjem med en helt ny energi og klarhed over min plads i verden". Louise Lange

Program

Få et indblik i, hvad der kommer til at ske de 3 døgn, retreatet varer.

Download program
"Det var en fantastisk rejse, i såvel den indre som ydre verden. Jeg blev klogere på eksistensgrundlaget for både mig selv og min virksomhed. Jeg kom rigere hjem, og ved at jeg skal afsted igen." Tea Lerche Jacobsen.

Retreatet bliver holdt på den charmerende Kirsebærgård, der ligger idyllisk på Hov Vig Nakke halvøen tæt på Rørvig i Odsherred. Herfra vil vi vandre, dyrke naturen og udvikle meningsfulde fortællinger om det i vores liv og/eller arbejdsliv, som vi hver i sær måtte ønske at opnå større klarhed over.

Programindhold
Vi begiver os ud i landskaberne og kommer i dybden med spørgsmål, der knytter vores fortid, nutid og fremtidsdrømme sammen. Ønsket er at blive mere bevidst om og få skabt en meningsfuld fortælling om det i vores liv, vi hver især måtte have fokus på lige nu. Det kan være vores arbejdsliv, en ’gammel’ livsdrøm, et nyt projekt eller ’blot’ et nyt kapitel i vores liv.

Vandreturene og vores fortællinger er centrale for dette retreat, men programmet byder også på morgenyoga, bålaftener, outdoor wellness på Kirsebærgården og andre mere sanselige aktiviteter under vandreturene herunder QI Gong, skovbadning og stillevandringer. 

Refleksioner fra vandreturene får man mulighed for at arbejde videre med under de selvstændige skriveworkshops, som Trine hjælper deltagerne i gang med. Er man mere til afslapning i haven eller blot stilletid for sig selv inden middagen om aftenen, er man helt fri til at vælge det i stedet.

Extra luksus: På Kirsebærgården er der mod en lille ekstrabetaling mulighed for at hoppe i vildmarksbad og sauna, når vi kommer hjem fra vandreturene :-) 

For minimum 6 og max 12 deltagere.
Normalpris 5.200 kr.

Filosofien bag storywalkkonceptet

En storywalk tager afsæt i den grundfilosofi, at vi skal bevæge fødderne, hvis vi vil bevæge tankerne. Og at en fortælling er som en rejse, hvor vi bevæger os gennem tid og rum, imens vi udvikler os, lærer nyt, går på opdagelse og bliver klogere på os selv og vores liv. En vandretur er også en rejse, og det er derfor vandreturen er central for enhver storywalkproces, hvor målet er at udvikle en fortælling om det, vi hver især går og drømmer om. Det kan være et nyt kapitel i vores arbejdsliv, en gammel livsdrøm, vi gerne vil realisere eller blot at blive mere bevidst om, hvor vi gerne vil hen i livet.

  • At vandre og 'rejse' gennem landskaber understøtter det fortællende fokus på, hvor man gerne vil bevæge sig hen, og hvordan man kommer derhen.

  • At bevæge sig til fods sætter vores tanker i bevægelse. Frigør energi, gode idéer, drømme og erindringer. Og naturens rige symbolik smitter af på vores sprog og fortællinger.

  • Bålet og de fysiske, sanselige elementer som også indgår i retreatet herunder qi gong og morgenyogaen, er alt sammen med til at give os ro, balance og styrke. Til at skærpe vores sanser, vores sind og vores tanker, så vi bliver i stand til at åbne op for dybere refleksioner, erindringer, erkendelser, følelser, drømme og visioner.

  • Den personlige rammefortælling, som du kan arbejde med på retreatet, kan du bruge til at blive mere bevidst om hvilke valg og veje, du bør følge for at leve et liv i større overensstemmelse med dine værdier, drømme og overbevisninger.

5 små film om storywalk-retreats

Bliv klogere på metoden og filosofien bag, på naturens rolle, på vandreturene, på det øvrige indhold på et retreat og på hvad du egentlig får med hjem fra et storywalkretreat.

Se filmene her

Når du har tilmeldt dig retreatet, får du adgang til følgende videoer, guidelines og andet inspirationsmateriale. Alt sammen udviklet af Trine Vendelboe Juul.

  • 1

    Mennesket har ikke rødder. Det har fødder.

    • I denne video fortæller jeg bl.a. om tankernes flow ved 4.8 km i timen, om naturen der vækker erindringer og drømme til live og om at bruge naturen som et inspirerende arbejdsværelse. Varighed: 5.11 min.
  • 2

    Det bør du tænke over inden retreatet starter.

    • Her får du 4 vigtige, forberedende spørgsmål til din storywalkproces, som omhandler fokus, motivation, betydning og fastholdelse. Der er også et oplæg til en inspirationsøvelse med kunstneren Olafur Eliassons videofortælling om Little Sun.
    • Olafur Eliasson fortæller om Little Sun. Varighed: 4.49 min.
  • 3

    Sådan bliver du en god spørger og vandremakker.

    • Som forberedelse til din storywalk vil det være en fordel at lære de her 3 grundprincipper og 6 gode egenskaber vedrørende spørgerollen, som du og en anden deltager på skift vil indtage på jeres storywalk.
  • 4

    Arbejdet med din fortælling efter vandreturene

    • Her får du en grundig trin for trin forklaring af eventyrmodellen, så du kan gå i gang med at overføre dine input fra din storywalk til modellen og få skrevet din fortælling færdig.
    • Her kan du læse min fortælling "Fra drømmer til storywalker - En fortælling om vejen til et enkelt og meningsfuldt arbejdsliv". Brug den som hjælp og inspiration til at færdiggøre din egen fortælling.
    • Som en sidste hjælp til at få omsat din storywalk til storytelling, får du en lille guide til at skrive i et fortællende og levende sprog.

Eksklusivt retreat

Der er kun 12 pladser på et Storywalk-Retreat, så vent ikke for længe med at tilmelde dig, hvis du vil være sikker på en plads :-)

Tilmeld nu