Filosofien bag storywalkkonceptet

En storywalk tager afsæt i den grundfilosofi, at vi skal bevæge fødderne, hvis vi vil bevæge tankerne. Og at en fortælling er som en rejse, hvor vi bevæger os gennem tid og rum, imens vi udvikler os, lærer nyt, går på opdagelse og bliver klogere på os selv og vores liv.  

Vi har som mennesker brug for fortællinger, som kan kaste et meningsfuldt lys over det liv, vi har levet og står midt i. Fortællinger som kan koble vores fortid, nutid og fremtidsdrømme sammen og tydeliggøre de handlemuligheder, vi har for at realisere vores videre rejse på livets vej.

En vandretur er også en rejse, og derfor bruger vi vandreture og ophold i den smukke natur til at arbejde os frem mod vores personlige eller organisatoriske kernefortællinger - om vores arbejdsliv, vores livsdrømme, teamfællesskaber, nye idéer eller projekter, der venter på at blive realiseret.

Naturen og den økosystemiske og regenerative måde at forstå os selv, verden og vores organisationer er også en central del af både filosofien bag og facililiteringen af storywalks, bl.a. med afsæt i viden erhvervet via naturuddannelsen NBMC (Nature, Body, Mind, Community) hos VINatur og facilitatorforløbet i indre bæredygtighed hos Human Revolution.

Så en storywalkproces kan også bruges til at styrke og udvikle en gruppes kultur og fællesskab eller til at arbejde med ens egen eksistentielle trivsel. Til at finde mere indre ro, balance og overskud og til at blive mere bevidst om, hvad man egentlig er rundet af, hvad man dybest set værdsætter i livet og gerne vil bruge mere af ens dyrebare tid på.

Hvad er mine rødder? Refleksionsøvelse under storywalk ved Dollerup Bakker

En storywalkproces folder sig ud i mange forskellige formater af forskellig varighed og med forskellige elementer og aktiviteter. Uanset om storywalkprocessen blot er én dags vandring, to dage med base i lækre outdoorammer inklusiv en workshop, et retreat med hele 3 overnatninger eller et længere coachingforløb på 5 forskellige vandreture, så indgår der flere af følgende elementer i processen og rejsen frem mod en stærk og autentisk fortælling om det, som måtte være i fokus for deltagerne:

- Åndedrætstræning og meditationer
- Aktivering af sanserne
- Mindfulnessøvelser
- Visualiseringer
- Oplæsninger
- Bål, bålmad og historiefortællinger
- Stillevandringer
- Grounding, styrketræning og balanceøvelser
- Naturens sprog og symbolik
- R
itualer som meningsskabelse

Watch Intro Video

Lær de 5 grundtrin i en storywalk

Kom med storywalker Trine Vendelboe Juul en tur på stranden og forstå den enkle model, en storywalk er bygget op over.

Se flere film om storywalks

Hvorfor tænker vi bedre, når vi går? Og hvad gør naturen egentlig ved os? Få svarene i nogle af de mange små videoer og podcasts om storywalkkonceptet

Gå til siden