”Jeg føler mig privilegeret. En storywalk i storslået natur har ført mig gennem drømme, værdier og refleksioner. De brede vidder får tankerne til at flyve uden begrænsninger, og en veltilrettelagt guide af spørgsmål og stunder med stilhed har nu givet mig en dybere forståelse for og en klar fortælling om, hvad det er, jeg skal søge i næste kapitel af mit arbejdsliv”.

Det kan være svært at vide, hvor man skal søge, hvis ikke man ved, hvad man skal søge.

En storywalkproces er relevant, hvad enten du søger et nyt kapitel i dit arbejdsliv eller søger dit første job. Måske stiller du ofte dig selv spørgsmålet: Hvordan kommer jeg ud af min ledighed? Det kan være, du har en fornemmelse af, hvor du gerne vil hen, men mangler en sammenhængende og overbevisende fortælling, der kan give ro i maven, skabe fokus og tydeliggøre en dybere mening om din ønskede retning. Det kan også være, du er på forholdsvis bar bund, og her vil de 5 grundstrategiske spørgsmål, en storywalk er bygget op over, også være en stor hjælp til afklaring omkring din drømme og jobmuligheder.
Læs mere om storywalkprocessens grundelementer, opbygning m.v. på forsiden
  • Start- og slutsted

    Storywalken på ca. 7-8 timer inklusiv fælles opsamling til sidst vil starte og slutte ved Hørvejen i Marselisskovene. Ca. en uge før storywalken modtager alle deltagere en email med oplysning om det præcise sted, mødetidspunkt og andre praktiske informationer.

  • Uden mad og drikke...

    Der vil være flere ophold undervejs på vandreturen, hvor man samler op og noterer sig vigtige punkter fra samtalen. Man bliver tilbudt chokolade og andre snacks undervejs, men hver deltager sørger selv for kaffe, væske og en madpakke til frokostpausen.

  • Fortrudt eller forhindret

    Hvis du vil aflyse din deltagelse på storywalken, kan du få refunderet det fulde beløb minus et administrationsgebyr på 375 kr. til og med 3 uger før storywalken. Senest 14 dage før storywalken kan du få refunderet 50 % af beløbet minus administrationsgebyret. Mindre end 14 dage før storywalken, er der desværre ikke mulighed for refusion undtagen ved særlige omstændigheder som fx sygdom.

Det får du, når du tilmelder dig denne storywalk

Når man tilmelder sig en planlagt storywalk får man adgang til læringsvideoer, spørgsmål og inspirationsmateriale, der skal forberede en på både vandreturen og hjælpe en godt videre med ens fortælling efterfølgende. På denne storywalk får du følgende materitale. Alt sammen udviklet af Trine Vendelboe Juul.

  • 1

    Mennesket har ikke rødder. Det har fødder.

    • I denne video fortæller jeg bl.a. om tankernes flow ved 4.8 km i timen, om naturen der vækker erindringer og drømme til live og om at bruge naturen som et inspirerende arbejdsværelse. Varighed: 5.11 min.
  • 2

    Fortælling er lig med bevægelse og udvikling.

    • I denne video forklarer jeg med min egen enkle model sammenhængen mellem fortællinger og bevægelse, og jeg introducerer dig også til en klassisk opbygning af en fortælling med hjælp fra en mere kendt model. Varighed: 2.33 min.
  • 3

    Det bør du tænke over inden vandreturen.

    • Her får du 4 vigtige, forberedende spørgsmål til din storywalkproces, som omhandler fokus, motivation, betydning og fastholdelse. Der er også et oplæg til en inspirationsøvelse med kunstneren Olafur Eliassons videofortælling om Little Sun.
    • Olafur Eliasson fortæller om Little Sun. Varighed: 4.49 min.
  • 4

    Sådan bliver du en god spørger og vandremakker.

    • Som forberedelse til din storywalk vil det være en fordel at lære de her 3 grundprincipper og 6 gode egenskaber vedrørende spørgerollen, som du og en anden deltager på skift vil indtage på jeres storywalk.
  • 5

    Opfølgning på din storywalk

    • Efter din vandretur vil jeg opfordre dig til at se denne video, hvor jeg indvier dig i begyndelsen på min egen fortælling om, hvordan idéen om storywalks overhovedet opstod. Varighed: 2.19 min.
    • Min egen storywalkfortælling fortsætter i denne video, hvor jeg viser, hvordan min fortælling er blevet til ved hjælp af eventyrmodellen, som du med fordel også kan bruge til arbejdet med din fortælling. Varighed: 6.22 min.
    • Her får du en grundigere trin for trin forklaring af eventyrmodellen, så du kan gå i gang med at overføre dine input fra din storywalk til modellen og få skrevet din fortælling færdig.
    • Her kan du læse min fulde og skrevne fortælling "Fra drømmer til storywalker - En fortælling om vejen til et enkelt og meningsfuldt arbejdsliv". Brug den som hjælp og inspiration til at færdiggøre din egen fortælling.
    • Som en sidste hjælp til at få omsat din storywalk til storytelling, får du en lille guide til at skrive i et fortællende og levende sprog.