Midsommernatsdrømme ved Himmelbjerget

Findes der noget skønnere end dansk midsommer?
De lange dage og de korte, lyse nætter. Det fejrer vi på denne vandretur, der starter, når solen går ned, og slutter når solen igen står op.

Midsommerturen er den ene af i alt fire årstidsvandringer, hvor vi bruger vandringturene til at reflektere over, hvor vi selv er i forhold til de naturlige cyklusser, som et liv i balance består af. Læs mere om idéen med de fire vandringer nederst på siden :-)
På denne tur er fokus de drømme, der er ved at modnes i os, og som kan bringe os glæde og personlig vækst.

Turen er tilrettelagt som et balanceret mix af stillevandringer, natursansninger og forskellige mindfulnessøvelser, oplæsninger, refleksioner og samtaler med afsæt i årstidens tema og det landskab, vi bevæger os igennem. 

Vi slutter af med et stort bål, cowboykaffe og morgenmad, der kan grilles. 
Inden vi forlader flammerne, runder vi turen og dens tema af med en årstidsceremoni.

Praktisk information

Tilmelding sker ved at sende en email til [email protected] og mobilepay 400 kr. til 28915150

  • Vi mødes 21.15 den 21. juni 2024 ved flagstangen overfor parkeringspladsen ved Himmelbjerget, Himmelbjergvej 20, 8680 Ry

  • Ruten er på ca. 13 km, fra Himmelbjergets top og ned gennem Søhøjlandets store skove med flere fantastiske udsigter undervejs. Vi kommer forbi 'H.C. Andersens Bænk', inden vi rammer søerne og videre over sletten med de mange rådyr, for at slutte langs Julsø, hvor vi tænder bål i solopgangen og runder af med et midsommerritual. Det er tæt på fuldmåne den nat, vi vandrer, så vi kan være heldige, at have lidt naturligt og magisk lys på vores vej gennem natten.

  • Vi vandrer i roligt tempo med en del kortere og længere ophold og pauser undervejs, så alle med helt almindelig fysisk grundform kan være med.

  • Medbring: Rygsæk med en lille madpakke, vand, varm kaffe eller te, en lille termopude eller andet at sidde på under pauserne. Det er tilladt at medbringe en lille lygte med rødt lys, som der kan blive brug for på visse strækninger, men så vidt muligt vil vi undgå at bruge kunstigt lys og i stedet træne vores syn og vores sanser i mørket.

  • Påklædning: Tjek vejrudsigten og nattemperaturen. Vandrestøvler samt let og åndbart tøj i flere lag anbefales uanset hvad.

  • Hele turen bliver facililteret af Trine, og det bliver muligt at gå sammen med en anden deltager og tale om de emner, der undervejs bliver bragt på banen.

  • Medbring evt. et liggeunderlag, et tæppe eller en sovepose, hvis du, inden du kører hjem, vil have en lille lur :-)

  • Max antal deltagere er 14

Ja tak - jeg vil gerne med :-)

Send en email til Trine med ’Midsommernatsvandring' i Emnefeltet. Hvis der stadig er plads, bliver du tilmeldt ved at overføre 400 kr. til 28915150. Du kan godt melde flere til, hvis der er plads :-)

Send email

Vil du med hele året rundt?

Tag det fulde spring og book alle 4 ture

Kunne du tænke dig en sammenhængende rejse? 
Hvor du kommer i dybden med dine egne fire årstider og oplever, hvad det betyder at lade sig inspirere og ræsonnere med den energi, symbolik og tematik, der ligger i hhv. det spirende forår, den blomstrende sommer, efterårets fald og vinterens hvile? 

Så kan du booke alle 4 årstidsture på én gang og høste en rabat på 400 kr. Det vil sige, du får den ene tur gratis ;-)
Du er selvfølgelig også velkommen til at melde dig til fra årstid til årstid, hvis ikke du er sikker på, om du vil eller kan deltage på dem alle fire. 

Årstidsvandring sommer 21 juni-22 juni(aften- og nattevandring), Ravnsø ved Ry
Årstidsvandring efteråret 22. september. Dollerup Bakker ved Viborg
Årstidsvandring vinter 21. december. Hov Vig Nakke Halvøen i Odsherred
Årstidsvandring forår(2025) 23. marts. Marselisskovene ved Aarhus
 
Hvis du booker midsommerturen nu, og senere ønsker at booke alle fire, så får du selvfølgelig den nævnte rabat :-)